Grafik for børn

Lær at skabe grafik

Fyns Grafiske Værksted, beliggende i hjertet af Odense, inviterer børn i alderen 7–15 år til et spændende grafisk undervisningsforløb. Her får de mulighed for at tegne og trykke grafik i et inspirerende miljø under vejledning af professionelle kunstnere og grafikere.

Forløbet introducerer forskellige grafiske teknikker og giver børn, der elsker at tegne og eksperimentere, chancen for at omdanne deres idéer til unikke grafiske værker. Vi afslutter med en lille udstilling, og hvert barn får en samling af deres egne tryk med hjem som minde.

 

Vil du være med?

Fra d. 29.01. – 09.04.

Onsdage fra kl. 15:30-17:30
ved Rena Nørskov og Kirsten Hesselager 

Vi skal tegne og overføre vores billeder til papir. Undervejs vil vi arbejde med parafraser og lade os inspirere af kunstnernes farvevalg, udtryk og andre elementer.

Pris 1.250 kr.

UNDERVISERE

Rena er fra Schweiz, er uddannet lærer og har, efter nogle års arbejde som lærer, været på kunstakademi i Schweiz. Efter hun flyttede til Danmark, læste hun 3 år til formningslærer på skolen for hverdagskunst i Kerteminde. Hun har bl.a. undervist i billedkunst på en fri- og en folkeskole i 24 år, undervist på to Billedskoler og i tolv år på sommerhøjskolekurser. Hun er fascineret af forskellige grafiske teknikker og udtryksformer og glæder sig til at dele denne fascination med dig.

Kirsten Hesselager er maler og grafiker, uddannet på Det Fynske Kunstakademi. Kirsten har gennem mange år undervist både børn og voksne bl.a. på Johs. Larsen Museum ved Kerteminde. Kirsten er fascineret af naturen og bannerfører for at vi skal bruge den giftfrie grafik i undervisningen. www.kirstenhesselager.dk

Giv dit samtykke

fynsgrafiskevaerksted.dk anvender cookies til at indsamle statestik, der forbedrer oplevelsen af hjemmesiden. Ved at fortsætte på hjemmesiden accepterer du vores cookiepolitik.